Første mand på scenen var Nico Valkeapää som spillede stille melodiske ballader. Musikken var smuk og blandede moderne og samisk traditionel musikk på en flot måde. Kunstneren havde imidlertid meget lidt sans for at stå på en scene, og hvis man ser bort fra den flotte sangstemme var det musikerne man lagde mest mærke til på scenen.

Johan Sara jr. mindede på scenen mest af alt om en samisk version af Jimi Hendrix. Pumpende rytmer og mere stille partier, med indslag af traditionel joik, væltede ud af syresameren og hans musikere. Absolut en oplevelse! Hvis Johan Sara jr. skulle dukke op på en af årets festivaler kan vi varmt anbefale dette show!

Lokale "Bonggu Ánte", Anders P. Bongo (i familie med Madame Bongo, ja), regnes som en af de absolut bedste indenfor traditionel samisk joik. Også han udgav cd på dagen og joikede nogle numre fra sit nye album. Kunstneren og indslaget var populært blant de lokale men var i stor kontrast til aftenens øvrige program.

Den sidste kunstner, Wimme, er absolut også at anbefale hvis han skulle dukke op på en af årets festivaler. Som den samiske artist, udover Mari Boine, som har den største internationale succes kan man betegne musikken som samisk-petshopboy-goes-technojoiking. En utrolig kreativ og humoristisk kombination af computermusikk og traditionel samisk musik!

200 kr og næsten 3 timer senere var vi en oplevelse rigere. Med forholdsvis lave forventninger havde vi købt billetter til en koncert (for at lave et eller andet i Kautokeino om aftenen), og nu er vi nærmest nødt til at investere i nogen cder.

20.04.03